HolyBean’s klassiske blend kombinerer bønner fra Brasilien, Colombia og Indonesien, hvilket giver en rig aroma med let frugtighed og en lang, behagelig eftersmag.
Den brasilianske kaffe stammer fra Cerrado Mineiro og dyrkes mellem 1000-1200 meter. Med natural-forarbejdningen får bønnerne en sødmefuld karakter med noter af mandler, tørret frugt og en mild kakaoeftersmag.
Kaffebønnerne fra Colombia kommer fra Huila-regionen og dyrkes i højder mellem 1800-1900 meter. Den vaskede forarbejdning giver en ren, klar og syrlig smag. Læs mere om vores kaffe fra Colombia.
Den indonesiske kaffe fra det vestlige Sumatra dyrkes mellem 1200-1500 meter. Wet hulled-forarbejdningen giver blendet ekstra intensitet med lav syrlighed og noter af valnød og krydderier.
Holy Bean bruger kun 100% rene råvarer
Du kan vælge mellem hele bønner eller formalede bønner tilpasset din foretrukne bryggemetode.
Hos Holy Bean er fokus på kvalitet og rene råvarer. Dette blend består af premium-kaffer, som ligger over almindelige supermarkedskaffer, men under speciality-kaffe, som typisk anvendes på kaffebarer. Alle bønner ristes på det hyggelige mikroristeri på Vestfyn, og blendet er mellemristet for at opnå optimal krop. Den certificerede rister Sine Klejs Gren arbejder med grundighed, fordybelse og respekt for håndværket – fra farmerens erfarne hænder til ristning og brygning.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.